I Danmark er 38% pårørende til psykisk sygdom. De er alle vigtige støttepersoner til dem, de er pårørende til og øger chancen for, at den psykisk sygdomsramte bliver rask.
Men det kan være svært og udfordrende at være pårørende til psykisk sygdom. Med rollen følger mange forpligtelser og praktiske gøremål. Samtidig kan bekymringer fylde hovedet og stjæle al energi.
Pårørende kan dog forsøge at gøre små ting i hverdagen, som kan gøre rollen lettere at håndtere og hverdagen mindre presset.
Derfor kommer vi her med 5 råd til, hvordan du som pårørende til psykisk sygdom kan lette din hverdag igennem små initiativer.
1. Spørg om hjælp
Når du er pårørende, har du ofte et stort ansvar både for det praktiske og over for den psykisk sygdomsramte, som har brug for mere støtte end ellers. Det er derfor en god idé at spørge om hjælp til det venner, familie og endda naboer kan hjælpe med. Det kan være, at de kan komme forbi og hjælpe med støvsugningen i ny og næ, tage dagligvarer med til dig, når de alligevel skal handle, eller bare være der, når du har brug for at snakke.
Det kan være svært at spørge om hjælp, men husk på, at der helt sikkert er nogle, der vil hjælpe dig, ligesom du gerne vil hjælpe den psykisk sygdomsramte.
Hvis du har svært ved at spørge om hjælp til noget konkret, kan du sige: ”Jeg kan mærke, at det vil hjælpe mig at få mere hjælp i hverdagen, så hvis du oplever at have ekstra tid, må du gerne tænke på mig”.
2. Skab åndehuller
Det er vigtigt, at du husker at give dig selv plads til at slappe af, når din hverdag bliver presset. Det behøver ikke at tage mere end 15 minutter, hvis du er kort på tid. Bare det, at du skaber tid, hvor du kan høre musik, læse i en bog, male eller gå en tur hjælper med at få din energi tilbage. Det glæder både dig selv og din nære.
3. Indfør bekymringstid
Ofte bekymrer vi os for meget om ting, som er ude af vores hænder. Det kan være, at du har tanker som: ”Får hun det nogensinde bedre?”, ”Bliver han sig selv igen?” eller ”Gør jeg for lidt?”.
Det tager din opmærksomhed, din energi og det er sjældent, at du kan handle på bekymringerne.
Hvis du oplever, at meget af din tid går til at bekymre dig, kan du indføre bekymringstid.
Gem bekymringerne til et afsat tidspunkt på dagen eller ugen. Så kan du tænke det hele igennem dér, og forhåbentlig lægge tankerne lidt på afstand efterfølgende. Så undgår du, at al din energi går til bekymringer. Og hvem ved? Måske glemmer du dem endda inden, at du når så langt.
4. Snak med andre
Det kan være svært at fortælle andre om det, du går igennem som pårørende til psykisk sygdom. Du er muligvis bekymret for, hvordan din nære har det med, at du fortæller andre om jeres situation, hvilket er helt naturligt.
Det er udfordrende at gå med alle bekymringer og tanker selv, og du kan ende med at føle dig alene om det hele. Det kan gøre, at din trivsel falder, og at du selv risikerer at blive syg. Fortæl din omgangskreds om det, I går igennem, og vær åben overfor deres feedback. Det kan måske også hjælpe dig at snakke med andre pårørende, så I kan dele erfaringer og inspirere hinanden til at håndtere situationen.
5. Slip skyldfølelsen
Intet er din skyld. Psykisk sygdom er hverken forældrenes, partnerens eller børnenes skyld. Hver 5. dansker bliver ramt, og det kan ramme alle uanset baggrund. Du bruger din energi bedre på at støtte din nære og dig selv i stedet for at bebrejde dig selv, for noget du hverken kunne have gjort til eller fra.
Kilde: Bedre Psykiatri
