“Hvornår svigtede jeg? Hvad har jeg gjort galt? “
De spørgsmål fylder sikkert også i dit hoved, hvis dit barn er ramt af en psykisk sygdom. Spørgsmålene dukkede i hvert fald op hos mig, da min søn, på nu 27 år, blev ramt af depression og angstanfald for tre år siden.
Jeg har brugt enormt meget krudt på at stille mig selv spørgsmål om, hvad jeg havde gjort galt, siden netop min søn blev ramt. Det hjalp ikke ligefrem på det, når folk fik kommenteret på vores situation på en fantastisk klodset måde. En af de ting, der er blevet sagt er, at “psykisk sygdom stammer fra de to første år af barnets liv”.
Det er vel nok det sidste en mor med en syg søn har brug for at få at vide. Det svarer til, at man antyder, at det er forældrenes skyld, hvis deres barn bliver kørt ned, fordi barnet drønede alene afsted på sin cykel. Dengang, prøvede jeg at præsentere sådanne kommentarer med fakta om psykisk sygdom. Men jeg ville ønske, at jeg havde sagt: ”Er du klar over, hvad det gør ved mig, når du siger det der?”
Giv dig selv tilgivelse
I dag tre år efter, at min søn havde det værst, er han ved at trappe ud af sin medicin, og bor i sin egen lejlighed med en roomie. Men jeg stopper sandsynligvis aldrig helt med at være pårørende.
Jeg skal lære at give slip på min søn igen, og at finde ro i frygten for, at der kommer tilbagefald. Det er en langsom normalisering, hvor jeg skal øve mig i at stole på, at min søn selv kan vurdere, hvad der er godt for ham – det er svært. Det er naturligt at træde til, hjælpe og kontrollere. Det er vanskeligere at give slip.
I min søns forløb har jeg lært, at man kun kan hjælpe, hvis den syge selv vil hjælpes. Det er en hård erkendelse. Især da min søn var dårligst og havde selvmordstanker, jeg var nødt til at erkende, at hvis han ville tage sit eget liv, kunne jeg ikke forhindre det. Dét var svært, fordi jeg blev nødt til at give mig selv tilgivelse på forhånd.
For jeg bliver ikke en bedre mor og pårørende af at bebrejde mig selv.
Husk at...
Psykisk sygdom kan ramme alle
Når sygdommen rammer en, du elsker, føler du et enormt ansvar - og nogle gange også skyld. Det er ikke din skyld, og så længe du har og har haft gode, kærlige intentioner, har du ikke gjort noget galt.
Hvis du går med selvmordstanker, eller hvis du er er pårørende til en med de tanker, er det vigtigt, at du handler på det!
Muligheder for rådgivning, støtte og hjælp:
* Livsliniens telefonrådgivning. Ring på 70 201 201 . De har åben alle årets dage fra kl. 11-05
* Livsliniens chatrådgivning. Du kan skrive mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.
* Center for Selvmordsforebyggelse i din region:
