Fejlen, du sikkert laver
Uanset, hvor provokerende den overskrift kan være for nogen, så vil jeg dog alligevel stikke lidt til dig.
Fordi jeg har selv lavet fejlen, og jeg lavede den i mange år! Og jeg ser det gang på gang, når jeg kommer i kontakt med andre pårørende. Specielt dem som lever med en partner, fordi man helt naturligt vil gøre alt for sin elskede, og man strækker sin egen elastik rigtig meget for den anden. I ren kærlighed!
Men fejlen består simpelthen af, at du i farten glemmer kærligheden til dig selv også. Fordi der skal være plads til begge dele. Faktisk er evnen til at give kærlighed, afhængig af kærligheden til dig selv.
Jeg har en metafor, hvor du har den her kop. Du er koppen og underkoppen er dem omkring dig. Hvis du fylder din egen kop op, så ryger overskuddet ud til underkoppen. Min pointe. Hvis du ikke fylder din egen kop op først, så har du ikke overskud til andre.
Så jeg vil faktisk bede dig om at være lidt mere egoistisk! Og ordet egoistisk, er der mange, der har modstand på. Det er utrolig negativt ladet. Men hvis du kan vende ordet egoisme, til at hedde kærlig egoisme. Dvs. du skal være en kærlig egoist. Fordi kærlig egoisme er nemlig også næstekærligt. Det er muligvis lidt en kliche, som du har hørt nogle gange. Men det giver jo god mening.
Jeg endte med at blive skilt fra min mand. Fordi jeg havde mistet mig selv, og i takt med, at jeg mistede mig selv, mistede jeg også kærligheden til min mand. Han synes uden tvivl, at jeg var egoistisk, da jeg efter utallige redningsforsøg, dybe og lange snakke og parterapi, smed håndklædet i ringen og flyttede ud. Men det var det jeg havde brug for, hvis ikke jeg selv skulle knække nakken.
Men hvordan kan jeg lære at blive mere egoistisk?
Mange er opdraget til, at vi skal være omsorgsfulde og tænke på andre før os selv. Det er jo også fint i nogen henseende. Men sgu da ikke hele tiden. Hvornår tager du dig af dig selv?
Det er i øvrigt ikke din partner, der skal give dig kærligheden. Ikke medmindre, du vil være afhængig af andres kærlighed og anerkendelse, hvilket kan være noget af en glidebane. Selvkærligheden skal komme fra DIG.
Lav en liste over ting, der gør dig glad, og som giver dig en god energi. Er det at danse til dit yndlingsnummer? Er det at fyre op for god musik i bilen, når du er ude at køre? Eller er det at finde en passion/hobby, som du kan være passioneret omkring?
I et fast forhold, kan du hurtig ende i en symbiose med din partner, hvor 90% af tiden er partneren ovenpå dig. Altså ikke i fysisk forstand. Men inde omkring dit liv. De sidst 10% er noget, der kun handler om dig og din verden. Men et sundt forhold, ud fra Mette Holms’ oppe-teori, så skal det være omvendt.
Men med en psykisk syg partner, kan de 90% ret hurtigt blive til 99%. Det kræver rigtig meget rummelighed og tålmodighed fra dig.
En hjælp til din partner OG jeres forhold kan også være at lave noget, der giver jer nærvær, god energi og glæde. En fælles interesse?
Det kan i øvrigt sagtens lade sig gøre, selvom man bor sammen. Og det er faktisk der, det er ekstra vigtigt at give dig selv et pusterum, hvor du får fyldt din kop op.
Du har muligvis også et arbejde, en hobby/fritidsinteresse, familierelationer, og har du ikke også en vennekreds, der skal passes og plejes en gang imellem? Er det måske også på tide, at du arbejder med selvudvikling og tager et par kurser i at blive klogere på dig selv? Ja, jeg ved det ikke. Men det kunne være noget at tænke over i hvert fald!
Husk også at leve dit liv
På den måde bliver du også mere interessant, og din partner vil måske endda finde inspiration til, hvordan han/hun selv finder mere glæde i sit eget liv.
Det kan selvfølgelig give nogle udfordringer, hvis I ikke begge er med på den her ”ordning”.
Men spørg evt. din partner om ikke det er bedre, at I har kvalitetstid sammen i modsætning til, at det bare skal være leverpostej-dagligdag, hvor I går op og ned af hinanden, og nærmest trækker vejret for hinanden. Når ens partner er psykisk syg, vil du uundgåeligt blive meget påvirket af hans/hendes tilstand. Det gjorde jeg, selvom jeg spillede tough i nogle år, indtil filmen så knækkede.
Pas på dig selv, og Hjælp Til Pårørende er jo netop dem, som skal hjælpe dig med fortsat at være en stærk ressource. Det kan du ikke blive ved med at være, hvis du ikke fylder din egen kop op først. Så laver du den største fejl, en pårørende kan lave.
Kh Mette Egelund, Pårørende, Oppe-guide og Supervisor i mad og følelser
