Camilla giver dig her et indblik i hendes tanker, da hun var ramt af depression. Hun var god til at skrive sine tanker ned undervejs, og har valgt at dele dem med dig, for at give dig indblik i, hvordan depression kan påvirke tankerne. Camilla har det, den dag i dag, godt, men glemmer aldrig, hvordan hun havde den, da hun var ramt af depression.
Jeg tror ikke folk forstår, hvor stressende det er at forklare, hvad der sker inde i ens hoveder – når man ikke en gang selv forstår det. Men jeg vil prøve.
Depression er ikke selvisk, eller tristhed. Psykisk sygdom er ikke mere selv-centreret end et brækket ben eller influenza. Hvis du ikke tror på mig, så slå definitionen på “sygdom” op, og prøv at behandle en psykisk syg med samme respekt, som du behandler et menneske med cancer. Du kan lige så godt indrømme det, du ville aldrig sige “Det er jo bare kræft, kom nu videre” til en kræftpatient.
Når man lider af depression, lever man i en krop, der kæmper for at overleve, og i et sind, der prøver på at dø. Du føler, at du genere folk ved bare at være i live. Det er som en krig. Depression ér en krig. Enten vinder du, eller også dør du i forsøget. Der er ikke nogen mellemvej.
Men tag ikke fejl, man kan sagtens smile og grine, selvom man har en depression. Men smil og latter får ikke depressionen til at forsvinde.
Man forsvinder lige så stille
Med hver dag, der går, hver time, der render ud, gemmer man sig selv mere og mere væk. Skridt for skridt. Det er ikke noget, der sker på en uge. Det kan tage flere år at nå til den ensomhed, som man kan føle, når man lider af depression. Min mister bare interessen lige så stille.
Først mister man interessen for de ting, der normalt gjorde dig glad. Så begynder du at miste interessen for de mennesker, der er omkring dig. Til sidst bliver man katatonisk. Man interesserer sig ikke for selv de mindste ting – man kan simpelthen ikke. Man spiser ikke, Man går ikke i bad, Man sover ikke. Man nægter sig selv at få selv de helt basale ting, som kroppen behøver. Man er helt bevist om, at det sker, men der er ikke noget, der kan ændre på det. Man stopper simpelthen med at bekymre sig om de ting.
Depression er, at man ikke er i stand til at tale om ens egne problemer. Det er at tale med andre om deres problemer for at glemme ens egne.
Den uendelige træthed
Der er ikke nogen mængde søvn i verden, der kan mætte den træthed, man føler. Man er i krig inde i ens eget hoved – Hver eneste dag. Hvis dét ikke er udmattende, så ved jeg ikke, hvad der er.
Og søvn… Det er ikke bare søvn længere, eller en måde at få energi på. Det er en flugtvej.
Det sværeste ved at vågne op om morgen er, at huske, hvad man inderligt prøvede at glemme aftenen før. Man ønsker ikke at vågne op. Man har det meget bedre, når man sover. Når man normalt vågner fra et mareridt, er man lettet. Depression er det modsatte. Man vågner op til et mareridt, som man ikke kan slippe væk fra.
Tomhed
Man kan ikke beskrive, hvad man føler. Man er ikke glad. Men man er heller ikke rigtig ked af det. Man er bare fanget mellem alle følelserne. Og mens man er fanget imellem dem, føler man ikke andet end tomhed.
Nogle dage føler man alting på en gang. Andre dage føler man ingenting overhovedet. Og hvad er egentligt værst? At drukne i de gigantiske bølger, eller at dø af tørst?
Man lever i krig med sig selv. Hvert åndedrag er en kamp. Alt for mange taber krigen, og deres stilhed bliver et udtryk for deres smerte.
Et af de mest brutale wake up calls omkring depression, er følelsen af at have mistet et eller andet… Men ikke have nogen idé om, hvad det er, eller hvornår du sidst havde det. Indtil den dag, hvor det går op for en, hvad man har mistet…. Det var en selv, man mistede.
Du kan læse mere om depression, og hvordan den påvirker her.
